Gode råd til: ansøgningen | cv'et | jobsamtalen

Her kan du få gode råd til din ansøgning, dit CV og jobsamtalen.

Gode råd til ansøgningen

Form
• Selve ansøgningen skal kun bestå af 1-2 sider
• Udover ansøgninger vedlægges et CV samt udtalelser, kopi af eksamensbeviser m.v.
• Anvend papir i god kvalitet, gerne neutralt
• Anvend en god printer. Selve ansøgningen samt CV må ikke være en fotokopi
• Foretag aldrig rettelser i ansøgningen med kuglepen. Skriv ansøgningen om!
• Opstillingen skal være klar, systematisk og overskuelig

Indhold
• Korrekt firmanavn, adresse, kontakt/att. –person. Husk dato på ansøgningen
• Overskrift. Hvilket job søger du
• Hvorfra har du oplysninger om stillingen/firmaet
• Indledende præsentation af din kompetence
• Din interesse for stillingen og virksomheden
• En argumentation (dine kvalifikationer og baggrund) for at du opfylder de stillede krav
• Kort opsummering/afslutning, herunder hvad der er vedlagt, hvad kan medbringes ved interview, og at du ser frem til en jobsamtale
• Ved uopfordrede ansøgninger: Skriv evt. at du tillader dig at kontakte firmaet efter ca. 8 dage
• Navn og underskrift

HUSK AT LÆSE ANNONCEN OG SVAR PÅ DE STILLEDE SPØRGSMÅL, SÅLEDES AT LÆSEREN KAN SE AT DU HAR NETOP DE ØNSKEDE KVALIFIKATIONER OG AT DU ØNSKER NETOP DENNE STILLING.

Øvrige krav
• Ansøgningen skal udarbejdes med henblik på det bestemte job/den bestemte virksomhed. Der må ikke være tale om en ”masseproduktion”. Sæt dig ind i modtagerens sted.
• Der er tale om et personligt salgsbrev. Redegør for: Hvem er jeg? – og hvad kan jeg give virksomheden?
• Skab et positivt billede af dig selv. Vær ærlig – uden at sætte dit lys under en skæppe. Alle oplysninger skal være korrekte. Husk at de kan kontrolleres.
• Undgå selvfølgeligheder. Beskriv tingene kort og præcist (ingen roman), herunder f. eks. Tidligere opgaver/ansvar/resultater.
• Ansøgningen skal ikke indeholde lønkrav.
• Medtag aldrig negative oplysninger om nuværende job, familie, dig selv og lign.


Gode råd til Curriculum Vitae (CV) / Dataliste

Et Cv er en form for beskrivelse af dit livs- og arbejdsforløb/din personlige dataliste. Dit CV er del af din ansøgning/af dit personlige salgsbrev. CV-et skal altså yderligere forstærke modtagerens interesse i dig. Dit CV skal derfor indeholde ting, som gør dig interessant i relation til det søgte job.

Når du forbereder dit CV kan det være en idé at skrive alle stikord på, du kan komme i tanke om, der kan være med til at beskrive dit liv. Det kan måske virke uoverskueligt, men det kan samtidig være med til at give dig indblik i, hvor dine kvalifikationer, evner og interesser ligger.

Når du ikke kan komme i tanke om flere stikord, udvælger du de ting, du mener, der har virksomhedens/organisationens/kommunens interesse.

CV'et bør indeholde:
• Navn
• Adresse
• Telefon privat
• Fødselsdato
• Familiestatus
• Militærtjeneste
• Evt. et vellignende portrætfoto.
• Liste med erhvervserfaring med tidspunkt, arbejdsplads, arbejdets art/titel
• Uddannelse/kurser og lignende med tidspunkt, skole og eksamensbetegnelse/kursustitel.
• Andre aktiviteter med tidspunkt, hvor og hvervets art/titel

Eventuelt andre oplysninger, som kan give et mere nuanceret billede af dig:
Særlige kvalifikationer
Medlemskaber
Rejseaktiviteter
Hobby/interesser.

HUSK DER MÅ IKKE VÆRE TIDSMÆSSIGE HULLER I DIT CV. ER DER DET, GIVER DET STRAKS LÆSEREN OVERVEJELSER OM, HVORFOR DETTE HUL ER DER.

HVIS DU HAR VÆRET ARBEJDSLØS, GØR OPMÆRKSOM PÅ DETTE OG SKRIV HVAD DU HAR LAVET I ARBEJDSHEDSLØSHEDSPERIODEN.

Referencer
• 2 til 3 er nok
• Opgiv korrekt navn, firmanavn og telefonnummer
• Check først med din reference, om de er villige til at give dig et ord med på vejen
• Personen skal kende dig godt


Gode råd til jobsamtalen

Forberedelse til jobsamtale
Kan man forberede sig? JA! Jo bedre forberedt du er jo større chance for succes. Det er klart vores opfattelse, at de kandidater, som har brugt den fornødne tid og energi på at forberede sig til samtalen, også er dem, der kommer længst. Derfor undersøg så meget som muligt om virksomheden inden du møde op, og forbered nogle kvalificerede spørgsmål som viser interesse for det søgte job.

Førstehåndsindtryk
Et positivt førstehåndsindtryk har i mange ansættelsesinterviews stor betydning for.
Ved at være forberedt, bevidst om sit kropssprog, éntre og påklædning giver man selv det bedste bidrag til en god start og et realistisk beslutningsgrundlag.
Som ansøger bliver du vurderet på førstehåndsindtrykket. Dette indtryk gør sig gældende ved alle møder mellem mennesker, og selvfølgelig også ved en ansættelsessamtale. Mere eller mindre bevidst lægges der stor vægt på kropssprog, talemåde og andre ikke-sproglige.

De klassiske fejl
Vær opmærksom på de klassiske kontakt-brølere: Det slappe håndtryk, det vigende blik, den ludende holdning, rømmen, den jappende tale, for megen eller for lidt tale, den skingre stemme, det alt for store smil, det manglende smil, kroppen fremme på kanten af stolen, armene over kors, fumlen ved håret, vriden hænder.

Du kan undgå eller ændre på de klassiske fejl ved en selvkritisk evaluering af tidligere samtaler, tænk på hvorledes disse er forløbet, og der er noget du eventuelt kan ændre. En god idé vil også være at spørge dine venner, om de har bemærket nogle uheldige vaner, som måske kan give et forkert førstehåndsindtryk af dig. Måske kan du optage en samtale på video, og selv se forskellen. Man bliver mange gange overrasket over at se den store forskel, der kan være på den måde, du tror, du virker på, og den måde som du ser ”personen” på videoen på.

Du har indflydelse på det indtryk, du gør på folk, når du møder dem første gang. Når du gør din entré er det en god idé at tilstræbe en vis neutral opførsel i de første minutter, indtil du har ’’læst’’ situationen. Husk ikke at være for indadvendt, du må ikke ligne en undskyldning for dig selv, modsat må du heller ikke komme og give indtryk af at du kan ”vælte” verdenen. Find din egen personlige stil, som matcher situationen og ikke mindst jobbet. Vær tro mod din type, samtidig med at du anstrenger dig for at sende de signaler, du ønsker i denne situation. Alt andet vil falde igennem, hvis ikke før, så siden – og det kan få kedelige konsekvenser for både dig og virksomheden.

Din personlige stil
Der er ingen standard for rigtigt udseende, men tommelfingerreglen er, at det kan betale sig at ’’matche’’ kulturen på det sted, du søger job. Det er vigtigt at du har en god personlig hygiejne og at dit tøj er pænt og rent. Det er ikke nødvendigt at give fremmøde i nyt tøj, men mere vigtigt at tøjet underbygger din personlige stil, og som nævnt er virker ”nyvasket”.

Nervøsitet
Nervøsitet eller fornemmelsen af at skulle ind til en afgørende ”kamp” er en naturlig del af den situation, du er i. Ingen interviewer vil diskvalificere en ansøger på grund af nervøsitet, med mindre det har direkte sammenhæng med jobbets indhold. Men hvis nervøsiteten er så intens, at den har indflydelse på din præstation, skal du forsøge at håndtere den ved at fortælle, at du er nervøs. Det dæmper ofte nervøsiteten. Og alle har respekt for din ærlighed.

Selve samtalen
Det er en god idé at træne interviewsituationen igennem i en realistisk opsætning. Prøv en samtale med en god ven eller et familiemedlem som måske har erfaring i ansættelser. Det kan også være en god ide at optage en samtale på video, og lave din egen gennemgang. Forbered dig ved at skærpe din egen selvforståelse: Hvad er egentlig dine styrker og svagheder?
Samtalen er tovejs kommunikation, hvorfor du skal bidrage og være med til at stille de spørgsmål som du finder relevant. Den eneste måde du finder ud af om jobbet er noget for dig er ved at spørge ind til kernen.

Det er en god idé at forberede dig på de spørgsmål som du typisk kommer ud for under en samtale. Disse spørgsmål afhænger naturligvis af spørgeren og af det søgte job, men skal der gives eksempler på typiske spørgsmål er nogle eksempler:

• Hvad er dine stærke sider? Husk at svaret skal have relation til jobbet, og husk at begrunde svaret.
• Hvad er dine ”knap” så stærke sider eller på hvilke områder kan du udvikle dig? Husk at svaret skal have relation til jobbet, og husk at begrunde hvorfor og at relatere svaret til jobbet.
• Hvad er din motivation for at søge netop dette job?
• Hvad kan du tilføre virksomheden?
• Hvilke begrænsninger ser du i forhold til dig selv og dette job?
• Hvis du får jobbet, hvad vil du så starte med den første dag?
• Hvor er du om 5 år?
Det er vigtigt, at du inden samtalen har gjort dig klart, hvad du vil svare på de tænkte spørgsmål. Har du været arbejdsløs eller blevet afskediget fra et job, skal du have et klart svar parat, og give en objektiv forklaring. OG HUSK aldrig at omtale tidligere arbejdsgiver i en negativ tone, vær neutral og giv en objektiv udlægning af eventuelle konflikter. Dine svar skal være ærlige, oprigtige og give mening.